Madstilen hos Brdr. Price i Tivoli er præget af stor kærlighed til det danske og franske køkken og den danske madkultur. Måltidet var samlingspunktet i familien Price. Det var her, både brød og meninger blev brudt og delt. I barndomshjemmet fyldte maden meget uanset om det var frikadeller, sol over Gudhjem eller finere fransk madlavning. Det lagde grunden til den madglæde, der har forfulgt brødrene resten af livet.
Køkkenet er kendt for det klassiske og internationale repertoire med råvarer af høj kvalitet. Det er dog ikke kun traditionelle klassiske retter, der bliver serveret - der skal også være plads til køkkenchefens inspiration og kreativitet samt årstidens friske råvarer.
Restauranten byder hele familien velkommen, og børnene spiser naturligvis det samme som de voksne, bare mindre portioner til børnevenlige priser. Restauranten ligger ved Plænen, og som en del af udsmykningen i restauranten hænger plakater og fotos fra Price-familiens teaterhistorie.
Vidste du i øvrigt, at familien Price etablerede sig i København i begyndelsen af 1800-tallet, og at enkelte familiemedlemmer var med til at starte Pantomimeteatret i Tivoli op?
Vi glæder os til at byde jer velkommen hos Brdr. Price i Tivoli.