Bag gryderne i Kildens køkken står køkkenchef Christian Hoffmann, som har en fortid på Restaurant Almanak i Operaen, og hans ambition med ”Kilden i Haven” er, at kærligheden til det grønne og bæredygtige og de skiftende sæsoner skal kunne smages og ses på tallerkenerne.
Kilden i Havens aftenkort kan bedst beskrives som en hyldest til Danmark og sæsonerne, hvor smage og råvarer er hentet langs de danske kyster og i markens muld. Menuen tager udgangspunkt i økologiske danske sæsonråvarer, som bliver forlænget og forædlet med traditionelle teknikker som syltning, saltning, røgning og fermentering og løftet med særligt udvalgte luksusråvarer som trøfler og kaviar.
Der er også fokus på det gode vinkort med både naturvine og de bedste klassiske vine, Europa har at byde på.
Særlige bemærkninger: Vi har det økologiske spisemærke i Sølv.
Frokostmenu Aften - Á la carte aften - tastingmenu
Fine-dining for små madører
Kilden tager den klassiske børnemenu til nye højder! Mens de voksne går ombord i sæsonens lækre råvarer, kan familiens yngste nyde en børnevenlig udgave, der helt sikkert vil forkæle og hitte.
Særlige menuer
Kilden sætter rammerne for de helt særlige aftener i Tivoli, og sørger for unikke menuer.