I Tivoli Popcorn Factory producerer vi selv vores popcorn fra bunden. Vi popper mushroom popcorn som vi trækker en karamel over, og derefter tilføjer vi en smag - som kan være mange forskellige. Prøv f.eks. vores Havsalt & smør, Heksehyl med lakrids og chili, candyfloss og mange flere. Vi udvikler løbende nye opskrifter og vi skifter varianterne afhængig af sæsonen på året - om sommeren kan du få søde bær popcorn, mens vi til jul tilbyder marcipan & chokolade popcorn.
Kom forbi og find din favorit til enten, at tage med hjem eller nyde på din tur rundt i Haven.
Særlige bemærkninger: Skal du holde konfirmation, bryllup eller en anden festlig lejlighed er det muligt, at bestille med levering - vi kan både levere i løsvægt eller pakket. Kontakt popcornfactory@tivoli.dk for at høre mere. Vi leverer også når Tivoli holder lukket.