SERVICEMEDARBEJDERE

Har du et stort overskud?

Kan du betage Tivolis gæster og give dem engagerende oplevelser?

Vi leder efter mod, ansvar, nysgerrighed og store smil. Du arbejder i sæsonerne Sommer, Halloween og Jul, og vi forventer, at du arbejder hos os i mindst fire sæsoner.

En almindelig arbejdsdag varer mellem 4 og 13 timer. Det er vigtigt, du elsker at være udendørs - også på dage hvor vejret er mindre godt. Du kan lide at arbejde, når mange andre holder fri, og du holder det meste af din ferie, når Tivoli er lukket.

 

Vores gæster kommer fra hele verden, så det er vigtigt, at du taler godt dansk og engelsk. Du skal minimum være fyldt 15 år for at søge til vores spisesteder, og minimum 18 år for de øvrige stillinger. 

Servicemedarbejder i Tivoli
Du kan søge job som servicemedarbejder i 4 forskellige områder. Fælles for dem alle er, at du giver gæsterne oplevelser, de fortæller om, når de kommer hjem fra Tivoli, og du er Tivolis direktør indenfor en radius af 3 meter. 

Velkommen i Tivoli!

Ansøg nu

Jeppe-1---400x400
Kontrollør

Som kontrollør er du den, som med et smil sender gæsterne afsted i en af vores sjove forlystelser. Det ene øjeblik hjælper du de yngste gæster på deres første tur i Veteranbilerne og sikrer, at det bliver et magisk øjeblik. Næste øjeblik spænder du, med en kæk bemærkning, den erfarne Rutschebane-gæst fast i vognen. 

 

Jonas-Holm-3_400x400
Spisesteder

På Tivolis spisesteder arbejder du enten i en bod, som tjener på en restaurant eller i et køkken. Tempoet er højt. På de travle dage sælger du måske 300 burgere, 200 candyfloss eller 1000 kopper kaffe. Du smiler og charmerer dig gennem alle ekspeditioner, betager gæsterne og sikrer, at der hele tiden ser pænt ud, og at der er fyldt varer op.

 

Billetsalg1
Billetsalg

På de travle dage får vi besøg af op til 50.000 gæster i Tivoli. Du møder ca. 3.000 af dem. Du er tålmodig, effektiv og charmerende. Du brænder for at sikre, at alle går fra dig med et smil og oplevelsen af, at være klar til deres Tivoli-tur – med store forventninger. Du arbejder i vores billethuse, callcenter og box office.

 

Lauren_400x400
Nimb

Nimb er et eksklusivt boutiquehotel med 38 værelser, 4 velrenommerede restauranter, ét konditori med delikate kager, 3 cocktailbarer med lækre cocktails og en stor eventafdeling der afvikler events på Nimb, i Tivoli og på Axelborg.    

 

På Nimb er der fokus på detaljen – og gæsten er altid i centrum. Som medarbejder på Nimb har du et 5-stjernet ansvar i den daglige drift og fremtidige udvikling. Vi er altid på udkig efter motiverede, professionelle og ambitiøse personligheder med passion for faget. Gæsternes forventninger er høje, og du er klar til at overgå dem. Her arbejder receptionister, tjenere, kokke, eventkoordinatorer, bartendere og kældermestre.