Bæredygtighed

En bæredygtig forretning

Arbejdet med bæredygtighed og den grønne omstilling er en fælles samfundsopgave som Tivoli med stolthed tager på sig. Det sker ved ambitiøse mål og konkrete initiativer, der skal være med til at nedbringe Tivolis CO2- udledning nu og i fremtiden. Med fokus på de ambitiøse mål, har Tivoli en målsætning om netto-nuludledning i scope 1 og 2 ved udgangen af 2025. Målsætningen i scope 3 er en samlet CO2 –reduktion på i alt 25% fra 2022 til 2030. Tivoli forpligtede sig i 2023 til at sætte videnskabsbaserede klimamål og tiltrådte som den første danske turisme- og kulturaktør Science Based Targets-initiativet. 

Tivoli har også igangsat nye initiativer samt allerede realiseret en række tiltag. Åbningen af solcelleparken på Lolland i oktober 2023 har gjort Tivolis energiforsyning væsentligt grønnere, da solcelleparken giver grøn strøm til elnettet svarende til Tivolis samlede årlige elforbrug. Og fra 2024 har Nimb Hotel fået tildelt Green Key – turismens internationale miljømærkning.  

Tivoli har ligeledes et stort fokus på social ansvarlighed, bl.a. med filantropiske initiativer, der først og fremmest hviler på et ønske om at tilgodese udsatte børn. Det sker ved at Tivoli donerer adgangsbilletter og turpas til børn, der har været indlagt på en børneafdeling, i samarbejde med Danske Regioner. Tivoli er tillige vært ved årlige besøg af særligt udsatte grupper, som fx kræftramte børn og deres familier.  

Læs mere i Tivolis Bæredygtighedsrapport 2023

Klimaforhold

ENVIRONMENT

Som Danmarks største turistdestination har Tivoli en målsætning om at bidrage til Danmarks nationale CO2-mål. En målsætning der er en væsentlig del af Tivolis strategi for årene fremover. “Politik for Samfundsansvar” som tillige sætter rammer og retningslinjer for arbejdet, som kræver både langsigtede målsætninger og konkrete initiativer. Det sker bl.a. ved fortsat at arbejde med FN’s verdensmål nr. 8, 11, 12 og 13, mindske sit direkte og indirekte klima- og miljøaftryk, minimere ressourceforbruget og fremme genbrug, ligesom Tivoli stiller ambitiøse krav til lejere og leverandører om reduktion af klima- og miljøaftryk.  

Tivolis ambitiøse målsætning og konkrete initiativer har ført til at Tivoli i 2023 bl.a. har forpligtet sig til Science Based Targets-initiativet og åbningen af solcelleparken på Lolland har givet grøn strøm til elnettet svarende til Tivolis samlede årlige forbrug. Desuden har Nimb Hotel, som det første danske luksushotel, kvalificeret sig til at modtage miljøcertificeringen Green Key, ligesom det forventes at der opnås en pointfremgang på 6% i tildelingen af Green Attraktion. De konkrete initiativer tæller 8 identificerede programindsatser, som tilsammen skal være med til at realisere tiltaget om en reducering af Tivolis klimaaftryk, materialeaftryk og affald i de kommende år. Dertil har Tivolis medarbejdere haft tilbud om en bæredygtighedsuddannelse. Initiativer der samlet skal understøtte Tivolis ambition om netto-nuludledning i scope 1 og 2 inden udgangen af 2025. Og målet om en samlet CO2-reduktion fra 2022 til 2030 på i alt 25% i scope 3.  

Læs mere om Tivolis yderligere indsatser her.

2402-aarsrapport-370x472-10
Sociale forhold

SOCIAL

Tivoli fortsætter det systematiske arbejde for at sikre rig og mangfoldig repræsentation i medarbejder- og gæstesammensætningen og har mangfoldighed som en integreret del af forretningsplanerne og rammesættende for Tivolis indsatser. I 2023 deltog Tivoli for første gang i Copenhagen Pride Parade for at fejre mangfoldigheden og LGBT+ -miljøet. Tivoli vandt i september 2023 årets Rainbow Award for ”Målemennesker”, som erstattede ”Målmændene” der tidligere agerede måleværktøj for børn ved Tivolis forlystelser.  
 
Tivoli har en målsætning om at have en passende balance mellem kønnene. Dertil har Tivoli, som en aktiv del af at bevare og udvikle sine kulturelle traditioner og kulturarv, en lang tradition for at engagere sig i børns muligheder og vilkår. Heri at børn og unge kan uddanne sig inden for musik og ballet i Tivoli-Garden og på Tivoli Balletskole.  
 
Tivoli har i 2023 haft et stort fokus på at reducere antallet af arbejdsskader gennem forskellige initiativer, hvilket med målrettet og databaseret indsatser, risikovurderinger og træningsmateriale, samt konkrete tiltag, har ført et markant fald i antallet af arbejdsskader med fravær.  
 
Læs mere om Tivolis yderligere indsatser her.

2402-aarsrapport-370x472-04
Ledelsesforhold

GOVERNANCE

Tivoli er en børsnoteret virksomhed med en bred berøringsflade til det omkringliggende samfund. Tivoli påvirkes af hændelser på globalt niveau, herunder krig i både Europa og Mellemøsten og forhøjet risiko på det digitale område, som fordrer skærpet opmærksomhed. I Tivolis ”Politik for samfundsansvar” er de overordnede principper for Tivolis arbejde med samfundsansvar beskrevet. Tivoli arbejder rettidigt og aktivt med retningslinjer og politikker på alle de områder, der kan påvirke Tivolis forretning, men også der, hvor Tivoli påvirker omverdenen. Gæstesikkerhed, lejer- og leverandørforhold, dataetik og IT-sikkerhed, samt forebyggelse af korruption og hvidvask hører til blandt de vigtige områder og adresseres i Tivolis ”Politik for samfundsansvar”. 
 
Tivoli tilskynder sine lejere og leverandører til ansvarlig adfærd. Udover pris, service, kvalitet og leveringssikkerhed prioriterer Tivoli samarbejdet med lejere og leverandører, som deler den opfattelse, der ligger bag principperne i FN’s Global Compact, og som arbejder for forbedringer på de områder, som de ti principper vedrører.   

Tivoli har de senere år sat ekstra fokus på at sikre det rette datagrundlag på bæredygtighedsområdet. Dataindsamling er afgørende for at kunne monitorere indsatserne og på den baggrund handle agilt og målrettet for at understøtte Tivoli som en bæredygtig forretning.  

Læs mere om Tivolis yderligere indsatser her.

2402-aarsrapport-370x472-02
MILJØCERTIFICERING

GREEN ATTRACTION

I 2022 blev Tivoli tildelt miljøcertificeringen Green Attraction som den første forlystelsespark i Danmark. Certificeringen betyder, at Tivoli skal opfylde en lang række kriterier om miljøvenlig drift. De samlet 240 kriterier fokuserer bredt på bl.a. mindsket ressourceforbrug, grønne indkøbskrav, klimaregnskab, økologi og affald. Konkrete eksempler er:

  • Indkøb af standardprodukter såsom rengøringsmidler, kontorartikler, tryksager m.m. skal være miljømærkede
  • CO2-udledning skal udregnes årligt og CO2-data skal indsamles fra leverandører
  • Begrænsning af energi- og vandforbrug i bygninger skal standardiseres
  • Medarbejere skal trænes i korrekt affaldssortering

Certficering sikrer, at Tivolis tiltag og arbejdsprocesser for bæredygtighed hvert år demonstreres og dokumenteres over for et uafhængigt ekspertråd.

2303aarsrapport370x47204

Tivolis Bæredygtigheds- og CSR-rapporter

Bæredygtigheds-rapport 2023 Download rapporten her

Bæredygtigheds-rapport 2022 Download rapporten her

CSR 2021 Download rapporten her

CSR 2020 Download rapporten her

CSR 2019 Download rapporten her

CSR 2018 Download rapporten her

CSR 2017 Download rapporten her

CSR 2016 Download rapporten her

CSR 2015 Download rapporten her

CSR 2014 Download rapporten her

CSR 2013 Download rapporten her

CSR 2012 Download rapporten her

CSR 2011 Download rapporten her

CSR 2010 Download rapporten her

CSR 2009 Download rapporten her